Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Til forældrene

- til eventuel uddybende forklaring til eleverne  
 
 
Nye computere  

Hver elev har deres egen faste computer på skolen. Computeren er til brug på skolen og skal derfor ikke med hjem.  
 
Formålet er at gøre det muligt i endnu højere grad at arbejde med IT i undervisningen, da det er en central del af de nye Fælles Mål fra Undervisningsministeriet.  
 
De computere, vi har, er Chromebooks, hvor eleverne skal logge på med deres UNI-login. Dermed skal eleverne ikke have computer, iPads, spillekonsoller o. lign. med i skole, da vores nye computere er hurtige og opsat til undervisning. Er det nødvendigt, at eleven har en spillekonsol o. lign med til taxa, skal den afleveres ved skolestart og bliver udleveret igen ved hjemtransport. (Dette er på eget ansvar). Der er nogle, som har brugt tid på at spille computerspil, som ikke har haft skoleformål. Det skal man ikke. Det kan nemlig være svært at stoppe, når undervisningen starter.  
 
Hvis man nogle gange har særligt brug for at spille computerspil, er det de voksne, som bestemmer hvilket og det er også de voksne, som bestemmer i hvilket frikvarterer, man må spille.  
 
Ved at eleverne anvender Googlebrowser og UNI-login, kan de også logge på hjemme, uanset computer. På den måde kan både forældre og elever følge med hjemme – også hvis man er syg.  
 
 
Mobiltelefoner 

Når man går i skole, er der meget, man skal lære. Der er mange fag, som man skal blive dygtig til og der er meget, man skal lære socialt, blandt andet at være sammen med andre mennesker i undervisningen og i frikvarterer – også selvom det kan være svært.  Derfor skal man være aktiv og koncentreret i timerne og gøre sit bedste for at lære.  
 
Der er lavet undersøgelser, som viser, at man kun kan være opmærksom et sted ad gangen.  I skolen er det særligt undervisningen, som man skal rette sin opmærksomhed på.  
 
Derfor skal man aflevere sin mobiltelefon i starten af dagen til de voksne og fåR den igen, når skoledagen er slut. På den måde bliver man ikke forstyrret, lader sig forstyrre eller forstyrrer andre, hvis der for eksempel kommer en sms.  
 
Nogle gange kan det være, at man får lov at bruge sin mobil i undervisningen og nogle gange kan det være, at man får lov at beholde sin mobil i tasken, men det er altid de voksne i skolen, som bestemmer.  
 
IPads, spillekonsoller, m.m.  

Enkelte elever har brug for iPad eller lignende, når de kører med offentlig transport eller befordres med taxabus. Når eleverne kommer til skolen, skal de aflevere deres devises til skolens personale, da de IKKE er til brug i skoletiden. Det kan nemlig være svært at stoppe et computerspil og derefter være klar til timen, hvis spillet ikke er slut. Skal der spilles spil i frikvarterer, skal det være sociale spil. Det kan eksempelvis være: UNO, Ludo, RISK eller lign.  Skolen har iPads. Eleverne kan lave særlige aftaler med voksne omkring brug af disse, nogle gange får man et ja, andre gange et nej.  
 
 
Indendørssko

Flere steder på Ådalsskolen er der gulvtæpper - både på gangarealer og i klasseværelser. Da vi skal passe på skolen og holde den pæn og ren, skal eleverne medbringe indendørssko. Det kan eksempelvis være ”kinasko”, skridsikre strømper eller lignende.  Da vi ikke har mulighed for placering af elevskabe til opbevaring, anbefaler vi, at eleverne får en pose med tydeligt navn og klassebetegnelse på, som de kan opbevare skoene i.  
 
 
Idrætstøj  

Når eleverne har idræt på skoleskemaet, skal de medbringe idrætstøj, håndklæde m.m. Idræt kan foregå både udendørs og indendørs. Indendørs er i Arena Syd. Derfor skal eleverne også have sko til både udendørs og indendørs idræt. Indendørssko må IKKE være med mørke såler, da de laver streger på gulvet.  
 
 
Bevægelse – en del af den understøttende undervisning
 

Der er lavet undersøgelser, der påpeger, at der er signifikant forskel på, om elever bevæger sig eller sidder stille. Har man været i bevægelse mere end 20 minutter, er læringspotentialet betydeligt højere 4 timer efter. Både Folkeskoleloven og Ådalsskolen prioriterer bevægelse.  Når vi er ude at gå, særligt i vinterhalvåret, kan det være mørkt. For at kunne passe på eleverne og for at bilisterne kan se eleverne, skal de derfor have refleksvest på. Trygfonden sponsorerer refleksveste til eleverne.  Frikvarterer skal også bruges til bevægelse. Det er derfor, at man skal have udendørstøj med.  Husk pose med tydeligt navn og klassebetegnelse til tøjet, hvis man ikke skal have det med frem og tilbage hver dag.  
 
 
Ødelagte ting  

Ødelægger eleven Chromebook eller ting på skolen, tager skolen en vurdering af, om det er med vilje eller ej. Er det med fortsæt, sendes der besked til hjemmet om erstatning.  Nogle forældre har valgt at lade sig særligt forsikre ved www.handiforsikringsservice.dk.  
 
 
Madpakke og sundhedsplan  

Hjernen og hele kroppen har brug for energi, så den kan være aktiv på en god måde. Skoledagen kan være lang og det er derfor vigtigt med en sund madpakke – gerne flere.  Da vi ikke har køleskabe i klasselokalerne, kan det derfor være en god idé at have køleelementer i madkassen, da de få køleskabe, som vi har, nok ikke har plads til alle madpakker. 
 
Kontanter og medicin
 

Når man har fået udleveret buskort, kan man komme til at glemme det og så skal man selv betale. Det kan derfor være en god idé at have kontanter liggende i skolens pengeskab, hvis uheldet er ude. Skolen har nemlig ingen kontanter liggende og personalet udleverer ikke. Kontanterne til ”nødbrug” afleveres i forseglet konvolut med tydeligt navn og klassebetegnelse påskrevet.  
 
Derudover skal kontanter ikke medbringes i skolen. De kan blive væk og der er ingen forsikring, der dækker. Der kan være særlige lejligheder, som udflugter o.lign., hvor man gerne må have kontanter med. I så fald orienteres forældrene om dette.  
 
Nogle elever får medicin. Der er helt klare og tydelige regler omkring dette - også selvom det er ikke receptpligtig medicin. Altså ingen hovedpinepiller o.lign. i elevtaske.  Medicin – i original emballage - skal afleveres til personalet af forældrene med tydelig angivelse af elevnavn, doseringstidspunkt samt produktnavn.  For akutmedicin skal der afleveres en tydelig skriftlig instruktion samt symptombeskrivelse for anvendelse.  For de elever, der har brug for medicin, oplyser personalet de klare regler omkring dette.